I denne artikel vil emnet Arthur Compton blive behandlet fra et bredt og detaljeret perspektiv, med det formål at give læseren en komplet og berigende vision af netop denne problemstilling. Langs disse linjer vil forskellige aspekter relateret til Arthur Compton blive undersøgt, som tilbyder relevant information, dybdegående analyse og illustrative eksempler, der vil give læseren mulighed for fuldt ud at forstå dette emne. Formålet med denne artikel er at give brugbar og praktisk viden, der kan anvendes i forskellige sammenhænge, samt at stimulere til refleksion og debat omkring Arthur Compton.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences, Det Preussiske Videnskabsakademi, Accademia Nazionale dei Lincei, American Association for the Advancement of Science med flere
Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1934), Guggenheim-Stipendium (1926), Matteucci-medaljen (1930), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Rumford Prize (1926) med flere
Nobelpris
Fysik 1927
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Arthur var søn af Elias og Otelia Compton. De var en akademisk familie; faderen Elias var rektor på Wooster Universitet, hvorpå Arthur også gik. Arthur havde to brødre; Karl Taylor Compton, som også gik på Wooster Universitet, han blev fysiker og senere blev han præsident for Massachusetts Institute of Technology (MIT). Den anden bror, Wilson M. Compton blev diplomat og præsident for State College of Washington (senere Washington State University).
I 1918 begyndte Arthur Compton at studere røntgenstrålers spredning. I 1922 fandt han røntgenstrålernes bølgelængdeforøgelse ved at lade to spredte strålende energier af frie elektroner. Spredning af de usynlige energier havde en mindre energi end den oprindelige røntgenstråling. Opdagelsen er kendt som Comptons effekt.