Emnet Kongeriget Preussen har været et emne af interesse i lang tid, dets forskellige dimensioner og forgreninger har fascineret både akademikere, fagfolk og fageksperter. Fra dets historiske oprindelse til dets moderne applikationer har Kongeriget Preussen vist sig at være et konstant relevant og meget vigtigt studieområde i en række forskellige sammenhænge. Som samfundet udvikler sig, forbliver interessen for Kongeriget Preussen konstant, hvilket viser dens evne til at tilpasse sig og forblive relevant i en verden i konstant forandring. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Kongeriget Preussen og dens indvirkning på forskellige områder med det formål at give et holistisk syn på dette fascinerende emne.
Kongeriget Preussen | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Medlem af Tyske Forbund (1815-1866) Stat i Tyske Kejserrige (1871-1918) | |||||||||
| 1701–1918 | |||||||||
.svg) Flag
 Nationalvåben
| |||||||||
 Kongeriget Preussen under dets største udbredelse, ved dannelsen af Det tyske kejserrige i 1871 | |||||||||
| Hovedstad | Berlin | ||||||||
| Sprog | Tysk | ||||||||
| Regeringsform | Monarki | ||||||||
| Konge | |||||||||
• 1701–1713 | Frederik I | ||||||||
• 1713–1740 | Frederik Vilhelm I | ||||||||
• 1740–1786 | Frederik II | ||||||||
• 1786–1797 | Frederik Vilhelm II | ||||||||
• 1797–1840 | Frederik Vilhelm III | ||||||||
• 1840–1861 | Frederik Vilhelm IV | ||||||||
• 1861–1888 | Vilhelm I | ||||||||
• 1888 | Frederik III | ||||||||
• 1888–1918 | Vilhelm II | ||||||||
| Premierminister1 | |||||||||
• 1848 | Adolf Heinrich von Arnim-Boitzenburg (første) | ||||||||
• 1862–1890 | Otto von Bismarck | ||||||||
• 1918 | Max af Baden (sidste) | ||||||||
| Lovgivende forsamling | Landtag | ||||||||
• Overhus | Herrenhaus | ||||||||
• Underhus | Abgeordnetenhaus | ||||||||
| Historie | |||||||||
• Etableret | 18. januar 1701 | ||||||||
| 14. oktober 1806 | |||||||||
| 9. juni 1815 | |||||||||
| 5. december 1848 | |||||||||
| 18. januar 1871 | |||||||||
| 9. november 1918 | |||||||||
| Befolkning | |||||||||
| 10.349.031 | |||||||||
| 24.689.000 | |||||||||
| 34.472.509 | |||||||||
• Tæthed | 98,8 /km² | ||||||||
| Valuta |
Reichsthaler (until 1750) Preussisk thaler (1750-1857) Vereinsthaler (1857-1871) Guldmark (1871-1914) Papirmark (fra 1914) | ||||||||
| |||||||||
|
1Under Det nordtyske forbund og Tyske kejserrige (1867-1918) fungerede Presussens premierminister også som Tysklans kansler. | |||||||||
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen. Det meget rigere og mere betydningsfulde Brandenburg var kommet i personalunion med hertugdømmet Preussen i 1618. Brandenburg var et kejserligt land, mens Preussen ikke var underlagt kejseren. Kongeriget Preussen, nu som betegnelse på hele staten blev efter opløsningen af Det hellige romerske rige af den tyske nation i 1806 den ledende tyske stat, som samlede det tyske rige i 1871.
Se også
Kilder
- ^ a b "Königreich Preußen (1701-1918)" (tysk). Hentet 2007-05-02.
- ^ "German Empire: administrative subdivision and municipalities, 1900 to 1910" (tysk). Hentet 2007-05-02.
| Hertugdømmet Preussen (1525–1701) |
|  |
|---|---|---|
| Kongeriget Preussen (1701–1918) |
| |
| Tronprætendenter (siden 1918) |
| |
| Territorier og provinser i Preussen (1525–1947) | ||
|---|---|---|
| Før 1701 |
|  |
| Efter 1701 | ||
| Efter Wienerkon– gressen (1814–15) | ||
| Territoritale reformer efter 1918 | ||
| ||
| Kejserriger |  | |
|---|---|---|
| Kongeriger | ||
| Kurfyrstendømmer | ||
| Storhertugdømmer | ||
| Hertugdømmer | ||
| Fyrstendømmer | ||
| Bystater | ||
| ||
.svg){kind=small}
| Kongeriger | -de.svg) | |
|---|---|---|
| Storhertugdømmer | ||
| Hertugdømmer | ||
| Fyrstendømmer | ||
| Bystater | ||
| Andre territorier | ||
 | Spire Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |