Kovirke

I dagens verden er Kovirke blevet et grundlæggende emne for diskussion og debat. Dens virkning dækker forskellige aspekter af samfundet, kulturen og økonomien, hvilket skaber stor interesse og nysgerrighed hos et bredt spektrum af mennesker. Siden dets fremkomst og frem til i dag, har Kovirke fanget opmærksomheden hos forskere, akademikere, fagfolk og den brede offentlighed, som søger at forstå dens omfang og konsekvenser. Gennem årene har Kovirke været genstand for adskillige undersøgelser og analyser, der har været med til at afsløre dens betydning og relevans på forskellige områder. Når vi fortsætter med at udforske og opdage mere om Kovirke, er det afgørende at dykke dybere ned i dets mest relevante aspekter for at forstå dets indflydelse på nutidens verden. Denne artikel søger at give et omfattende overblik over Kovirke, idet den adresserer dets mange facetter og giver et berigende perspektiv på dette betydningsfulde og indflydelsesrige emne.
Kovirke og Kograv ved flypadsen i Jagel

Kovirke er en del af Dannevirkes mange volde og var oprindelig syv km lang. Resterne ligger ca. to km syd for Dannevirkes hovedvold. Den strækker sig fra Rejde Å i vest til Selk Nor ved bunden af Slien i øst. En stor del af den blev sløjfet i forbindelse med anlæggelsen af den militære flyveplads i Jagel før Anden Verdenskrig. Volden er anlagt efter en ret linje gennem landskabet og har mod syd haft en tør, spids voldgrav (≈ Kograven). Den blev formentlig bygget af samme bygmester som Trelleborgene.

Jordvolden var ca. 2 meter høj, og 7 meter bred. Palisaden på Kovirke var ca. 3 meter høj. Kograven foran volden var 4 meter bred og 3 meter dyb.

En nyere datering har vist, at Kograven blev bygget kort efter Hedebys generobring i 983, og bygherren må være Svend Tveskæg. Voldanlægget havde en rent militær funktion: både linjeføring og længden var bedre egnet end Dannevirke. Det hænger sammen med, at hovedvoldens stenmur og rundgraven foran blev fyldt med jord, da den saksiske besættelse af Hedeby efter slaget i 934 havde sat Dannevirke ud af funktion. Situationen svarer til byggefase 6 efter H. Helmuth Andersen.

Umiddelbart nord for Kovirke ligger Danhøjene.

Galleri

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ "Dannevirke". Arkiveret fra originalen 30. januar 2010. Hentet 29. juli 2007.

54°28′1.5″N 9°30′32.5″Ø / 54.467083°N 9.509028°Ø / 54.467083; 9.509028