Mønning

I dagens verden er Mønning blevet et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets betydning på det videnskabelige område, har Mønning fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. I denne artikel vil vi gå i dybden med de mest relevante aspekter af Mønning, analysere dens indvirkning på forskellige områder og dens udvikling over tid. Fra dens oprindelse til dens nuværende tilstand vil vi begive os ud på en spændende rejse for at forstå alt, hvad Mønning har at tilbyde.
Mønningen på Ramløse gamle rytterskole er fastgjort med kragtræ

Mønning (sb:møn) er den del af en tagkonstruktion, der sørger for at tætne overgangen mellem de 2 tagflader, der mødes på tagryggen. I moderne sprogbrug kaldes den rygningen. Som fagudtryk benyttes mønning stadig om rygningen på stråtage.

Nyere stråtage kan være forsynet med en mønning af zink, men de klassiske materialer, tang, lyng og tagrør er stadig udbredte. Zinkbeklædte mønninger har en levetid op til 20 år, mens de klassiske materialer typisk skal udskiftes 3-6 år efter pålægningen. Der har i nogle få år været eksperimenteret med mønninger af kobber.

Mønningen var oprindeligt øst for Lillebælt enten fastgjort til taget med kragtræ, dvs. små sammenkoblede stykker egetræ eller med trådnet, oftest af hønsenet. Vest for Lillebælt var der tradition for at sy stråene fast til lægterne, mens man på Lolland og Falster foretrak fastnaglede tagrør.

Forskellige typer mønninger

Noter

  1. ^ a b "BB-stråtags hjemmeside". Arkiveret fra originalen 2. november 2013. Hentet 1. november 2013.
  2. ^ "Tagdetaljer Zerlang.net". Arkiveret fra originalen 3. november 2013. Hentet 1. november 2013.

Referencer

ArkitekturSpire
Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.