Musikdrama, dramma per musica, var den betegnelse der blev anvendt om de første forsøg på at danne et lyrisk drama i Florens i 1600-tallet.
En ægte renaissancebevægelse, idet man dermed tilstræbte en genfødelse af den græske antiks tragedie, hvor musikken uden al tvivl må have spillet en vigtig rolle. Efterhånden som imidlertid musikkens udvikling i denne renaissancetid mere og mere tog fart i løbet af det 17. århundrede og dermed mere og mere fjernede sig fra det oprindelige florentinske musikdrama – idet søde melodier afløste musikdramaets spartanske former – blev det almindeligt at kalde disse senere udgaver af musikdramaet i Italien for opera. I operaen blev da musikken målet og dramaet kun midlet.
Først Richard Wagner fik tingene lagt til rette som de var i musikdramaets første tider i Florens: Dramaet kom atter til at indtage hæderspladsen for denne dualisme, og den gamle benævnelse, musikdrama, kom på ny til ære og værdighed i Bayreuth-mesterens senere store værker ligesom hos hans efterfølgere.
Se også
Kilde
- Opslag af professor Angul Hammerich i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 17, s. 460)
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
 | Spire Denne operaartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |