Myte

I denne artikel vil betydningen af ​​Myte i nutidens samfund blive behandlet. Myte har spillet en ledende rolle på forskellige områder, fra politik til populærkultur, og dets indflydelse er ubestridelig i folks dagligdag. Gennem historien har Myte været genstand for debatter, undersøgelser og forskning, der søger at forstå dens indflydelse på samfundet. I denne forstand vil udviklingen af ​​Myte over tid blive nøje undersøgt, og analysere dens relevans i forskellige sammenhænge og dens indflydelse på menneskers liv. Derudover vil aktuelle tendenser relateret til Myte, samt de udfordringer og muligheder det giver i nutidens verden, blive undersøgt.

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling")

Ordet vandt indpas sprogbrug i 19. århundrede, og i Ordbog over det danske sprog blev følgende betydninger registreret:

  1. Fra gammel tid overleveret fortælling om (hedenske) guders liv, bedrifter osv.; gudesagn.
  2. (Op)digtet fortælling, der helt eller delvis mangler virkelighedsgrundlag; eventyr; usandfærdig eller urimelig fortælling eller beretning; fabel.
  3. Uden forestilling om en afsluttet beretning: løs snak; digt; løgn; noget opdigtet.

Myte bliver især i hverdagssproget ofte brugt synonymt med legende, allegori, fiktion eller løgn.

Videnskabelige studier af myter betegnes som mytologi.

I religionsvidenskab og antropologi betegner en myte en religiøs fortælling, der forklarer noget om virkelighedens indretning (se ætiologi). I modsætning til et sagn eller en legende kan en myte (ligesom et eventyr) foregå uden for tid og rum. I sociologien interesserer forskningen sig især for mytens funktion i opbygningen af fællesskaber. Roland Barthes skelnede mellem mytens struktur og normer. Strukturen skaber genkendelighed og definerer fortælleformen, mens normerne udtrykker de værdier, myten skal formidle.

Noter

Eksterne henvisninger

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:
MytologiSpire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.