I dagens verden er Overborgmester blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af målgrupper. Både på det personlige og faglige plan har Overborgmester været genstand for diskussion og debat og genereret alle mulige meninger og holdninger. Med samfundets og teknologiens fremskridt har rollen som Overborgmester fået en ny dimension, hvilket har ført til en stigning i dens betydning og relevans i forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi undersøge udviklingen af Overborgmester, dens indvirkning på nutidens samfund og de mulige fremtidsudsigter, der opstår som følge af dens voksende relevans.
 | Hvad handler artiklen om?. Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Overborgmester kendes i Danmark kun fra Københavns Kommune, hvor man har haft en sådan stilling siden 1938. Overborgmesteren i København er den øverste politiske chef, og er født formand for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget.
Det fastslås i Styrelsesloven, at kommunens øverste politiske leder benævnes overborgmester, hvilket gør det muligt, at de politiske ledere af forvaltningsområderne benævnes borgmestre.
Titlen overborgmester kendes også fra andre landes større byer; bl.a. Tyskland.
Se også
- Borgmestre i Københavns Kommune
- Berlins borgmestre, hvor man benyttede titlen Oberbürgermeister fra 1809