I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Periode (geologi). Fra dets oprindelse og udvikling til dets relevans i det nutidige samfund har Periode (geologi) spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af menneskelivet. I årenes løb har Periode (geologi) tiltrukket sig stigende interesse på grund af dets indflydelse på forskellige områder, fra kultur og historie til videnskab og teknologi. Gennem en dybdegående analyse vil vi undersøge de mange facetter af Periode (geologi), og behandle dens indflydelse på hverdagen og dens rolle i at forme nutidens verden. Endvidere vil vi dykke ned i de forskellige perspektiver og meninger, der er opstået omkring Periode (geologi), for bedre at forstå dets betydning og plads i nutidens samfund.
Millioner af år
Note: 30.6.2009 redefinerede 'International Union of Geological Sciences' (IUGS) grænsen mellem Pliocæn og Pleistocæn
For alternative betydninger, se Periode. (Se også artikler, som begynder med Periode)
En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år. Perioder samles i æraer og opdeles i epoker.
Palæozoikum er en æra og opdeles i perioderne:
- Perm, (299 til 251 millioner år siden).
- Kultiden, (359 til 299 mio. år siden).
- Devon, (416 til 359 mio. år siden).
- Silur, (443 til 416 mio. år siden).
- Ordovicium, (488 til 443 mio. år siden).
- Kambrium, (542 til 488 mio. år siden).
Perm opdeles i epokerne:
- Zechstein, (256 til 251 mio. år siden).
- Rotliegendes, (299 til 256 mio. år siden).
De bjergarter der dannes i løbet af en periode udgør en kronostratigrafisk enhed; system. Systemet Perm blev dannet i løbet af perioden Perm.
