I dag skal vi dykke ned i verden af Selveje, et emne, der har været genstand for interesse og debat på forskellige områder gennem tiden. Selveje har vakt nysgerrighed og fascination hos mange mennesker på grund af dets betydning i nutidens samfund. Gennem historien har Selveje spillet en grundlæggende rolle i forskellige sammenhænge, fra politik og kultur til videnskab og teknologi. Igennem denne artikel vil vi udforske betydningen af Selveje, såvel som dens indvirkning på samfundet som helhed. Derudover vil vi se på, hvordan Selveje har udviklet sig over tid, og hvordan det har påvirket vores liv på måder, vi måske ikke har overvejet før. Gør dig klar til at komme ind i den fascinerende verden af Selveje!
Selveje er en selskabsform, hvor virksomheden har sin egen formue, men ingen ydre ejerkeds. Ofte ledes en selvejende virksomhed af en bestyrelse, som er øverste myndighed, mens den daglige ledelse forestås af en ansat direktion. Bestyrelsen er ofte selvsupplerende, men flere af medlemmerne udpeges ofte af f.eks. virksomhedens medarbejdere eller folkevalgte organer. Selvejende institutioner omfatter bl.a. idrætsforeninger, højskoler, børneinstitutioner og ældrecentre.
En selvejende virksomhed kan både have som formål at være erhvervsdrivende og at være almennyttig. For at få skattefrihed skal den fastsætte nogle mål for uddeling af formuen, der også fordeles efter disse mål, hvis selskabet opløses.
Se også
| Dyrkningssystem |  | |
|---|---|---|
| Besiddelsesforholdet | ||
| Ejendomsenheder | ||
| Bebyggelsesforhold | ||
| Godser | ||
| Afgrøder | ||
| Husdyr | ||
| Redskaber | ||
| Landbrugshistorie | ||
| Dansk landbohistorie |
| |
| Afledte begreber | ||
Se også: | ||