Sigismund 3. Vasa af Polen

I dag er Sigismund 3. Vasa af Polen et emne, der skaber stor interesse og debat på forskellige områder af samfundet. I årevis har dette emne fået betydelig relevans og vækket interessen hos eksperter, akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. Betydningen af ​​Sigismund 3. Vasa af Polen ligger i dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som dens indflydelse på beslutningstagning på politisk, socialt og økonomisk niveau. Derfor er det vigtigt at forstå i dybden aspekterne omkring Sigismund 3. Vasa af Polen, dets implikationer og dets kort- og langsigtede effekter. Derfor vil vi i denne artikel omfattende og objektivt behandle de forskellige aspekter relateret til Sigismund 3. Vasa af Polen, med det formål at give en klar og komplet vision af dette emne, der er så relevant i dag.
Sigismund 3. Vasa
Sigismund 3. Vasa
Konge af Polen
Valgt, kronet 27. december 1587
Regerede 1587 – 1632
Forgænger Stefan Báthory
Interrex Stanisław Karnkowski (1586 – 1587)
Efterfølger Vladislav 4.
Gift med
Storfyrstinde

Storfyrstinde

Anna af Steiermark
(1592–1598)
Konstantia af Steiermark
(1605–1631)
Børn Blandt andre:
Vladislav Vasa
Johan Kasimir Vasa
Johan Albert Vasa
Alexander Karol Vasa
Anna Katarina Konstantia Vasa
Slægt Vasa-slægten
Far Johan 3. af Sverige
Mor Katarina Jagellonica
Født 20. juni 1566
Gripsholm slot, Sverige
Død 30. april 1632 (65 år)
Warszawa, Polen
Hvilested 4. februar 1633
Wawel katedralen, Kraków
Signatur
Religion Romerskkatolsk

Sigismund 3. af Polen-Litauen også kendt som Kong Sigismund af Sverige (polsk: Zygmunt III Waza, litauisk: Zigmantas Vaza; født 20. juni 1566, død 19. april 1632) var søn af kong Johan 3. af Sverige (1537-1592) af Vasa-slægten og dennes første kone Katarina Jagellonica (1526-1583). Han var konge i den polsk-litauiske realunion fra 1587 til 1632 og konge af Sverige fra 1592, til han blev afsat i 1599.

Den polsk-litauiske arvefølgekrig (1587–1588)

Polsk-Svenske union 1592-1599

Sigismund Vasa blev valgt til konge af Sejm (~ underhuset) i den polsk-litauiske realunion den 19. august 1587 og anerkendt af interrex, primas ærkebiskop Karnkowski og støttet af kansler, hétman Jan Zamoyski og Stefan Báthorys hustru, Anna Jagiellon, . Maximilians tilhængere bestred valgresultatet og gennemførte en ny afstemning i Senatet (~ overhuset) den 22. august, der faldt ud til Maximilians fordel. Zborowski familien, der støttede Maximilian, opfordrede til rokosz (~ oprør), og valget sluttede i kaos med flere dræbte og mange sårede. For hverken Zamoyski eller Zborowski familien var nederlag en mulighed. Den tabende side ville sandsynligvis komme til at betale en alvorlig pris: fra beslaglæggelse af godser og tab af prestige til en dødsdom for forræderi.

Anetavle

Sigismund Vasas anetavle

Kilder

  1. ^ a b Oskar Halecki; W: F. Reddaway; J. H. Penson. The Cambridge History of Poland. CUP Archive. s. 452-453. ISBN 978-1-00-128802-4.
  2. ^ Daniel Stone (1. september 2001). The Polish-Lithuanian state, 1386-1795. University of Washington Press. s. 131-132. ISBN 978-0-295-98093-5.
  3. ^ a b Sławomir Leśniewski (26. marts 2010). "Człowiek, który upokorzył Habsburgów: Zamoyski pod Byczyną" (polsk). Polityka. Hentet 20. maj 2011.

Se også

Eksterne henvisninger

Sigismund
Født: 20. juni 1566 Død: 30. april 1632
Titler som regent
Foregående:
Anna og Stefan
(efter interregnum)
Konge af Polen
Storfyrste af Litauen
(som Sigismund 3.)
1587 – 1632
Efterfølgende:
Vladislav 4
Foregående:
Johan 3.
Konge af Sverige
1592 – 1599
Efterfølgende:
Karl 9.
(efter interregnum)
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi