Skáldskaparmál

I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Skáldskaparmál. Fra dets historiske oprindelse til dets relevans i nutidens samfund, vil vi dykke ned i en rejse gennem højdepunkterne i Skáldskaparmál. Derudover vil vi i dybden undersøge dets indvirkning på forskellige områder, fra kultur til teknologi. Gennem forskellige perspektiver og tilgange søger vi at belyse dette emne, der er så relevant i dag. Gør dig klar til at opdage alt, hvad du behøver at vide om Skáldskaparmál, og fordyb dig i en omfattende analyse af dens betydning i den moderne verden.

Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.

Loke står på lur for at klippe Sifs hår af. Skáldskaparmál.

Det er udformet som en gennemgang af de mange omskrivninger – kenningar og heiti – som skjaldekvadene er fulde af, med eksempler fra forskellige kvad. Indimellem er fortalt længere historier, heriblandt Thors kamp mod Hrungnir og hans udflugt til jætten Gejrrød.

Især guldet har mange navne, og for at forklare dem må der fortælles en del historier:

Hvorfor kaldes guldet "Sifs hår"? Loke havde klippet alt håret af Sif, og da Thor fandt ud af det, ville han knuse alle knoglerne i Lokes krop, men, sammen med mange andre af gudernes kostbarheder, ved et væddemål, som resulterede i at Loke fik læberne syet sammen.

For at forklare at guldet kaldes "oddergæld", må Snorre fortælle den lange og snørkede historie om Rhinguldet, og for at forklare at det kaldes "Frodes mel", må han gengive Grottesangen – kvadet om den guldgale konge, som kom galt af sted fordi han ikke kunne få nok, og satte Fenja og Menja til kværnen, til de gjorde oprør.

Eksterne henvisninger