Torben Piechnik | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Født |
21. maj 1963 (60 år) Hellerup, Danmark | ||
Højde | 189 cm | ||
Position | Forsvar | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1980-1987 | KB | 175 | (7) |
1988-1989 | Ikast | 43 | (3) |
1990-1992 | B1903 | 67 | (8) |
1992-1994 | Liverpool | 17 | (0) |
1994-1999 | AGF | 113 | (9) |
Landshold | |||
1991-1996 | Danmark | 15 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Torben Piechnik (født 21. maj 1963) er en tidligere dansk landsholdsspiller i fodbold. Hans bedste resultat som fodboldspiller er uden tvivl EM-guld i 1992. Han nåede i perioden 1991-1996 at spille 15 landskampe, dog uden at få scoret.
Som 16-årig fik Torben Piechnik sin debut for KB, hvor han spillede i otte år. De følgende år skiftede han klub med jævne mellemrum, og efter triumfen ved EM viste flere større klubber interesse for Piechnik og de øvrige spillere på EM-holdet. Piechnik endte i Liverpool FC, der på det tidspunkt havde været et af Europas allerstærkeste klubber i mange år. Desværre var de lidt på vej nedad, da Piechnik kom til klubben, og hans ophold blev ikke specielt heldigt, blandt andet pga. en langvarig skade. Piechnik blev senere valgt til Liverpool Echos Merseyside Lost 11, et udvalg af spillere, som avisen betegnede som de største fiaskoer i Liverpool og Evertons historie.
Han sluttede med at spille professionel fodbold med 5 år i AGF og har derefter arbejdet i transportbranchen, men uddannede sig også til fysiurgisk massør og er nu selvstændig i denne branche. Han har samtidig spillet sekundafodbold samt deltaget aktivt på det danske old boys-fodboldlandshold og på det såkaldte "Showstars"-hold.
Torben Piechnik var forsvarsspiller.
I alt 494 kampe (heraf 25 Europa-cup kampe)
Spire Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |