I dagens verden er Tordenkile blevet et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans på arbejdspladsen eller dets forbindelser med andre aktuelle problemstillinger, er Tordenkile et emne, der ikke lader nogen være ligeglade. Derfor er det vigtigt at analysere og forstå alle dets facetter og dimensioner i dybden, for på passende vis at adressere dets implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Tordenkile med det formål at tilbyde en bred og komplet vision af dette emne, der er så relevant i dag.
En tordenkile er en symbolsk repræsentation af et lynnedslag. Flere religioner forestillede sig tordenkiler udslynget af himmelske guder mod fjender eller for at udtrykke støtte til eller mishag med et eller andet. Derfor kunne der tages varsler af tordenvejr.
Jupiter de Smyrne. Fundet nær Smyrna i 1680. Skulpturen blev præsenteret for Ludvig 14. af Frankrig som Æskulap, men restaureret som Zeus ca. 1686 af Pierre Granier, som tilføjede den hævede, højre arm med tordenkilen. Skulpturen er af marmor og stammer fra midten af det 2. århundrede f.Kr. Tidligere stod den i haveanlægget ved Versailles, men opbevares nu på Louvre i Paris.Zeus' hoved og en tordenkile på en mønt fra Epirus, 234 f.Kr.
En tordenkile gengives ofte som et lyn med tydelig spids, som en pil eller som et bundt af lyn. Den tidlige protoindoeuropæiske gud Himmelfader var ophav til de himmelske lyn. En arv der fulgte hans nyere versioner som Zeus og Jupiter.
Hvor et lyn slog ned, antog man, at der dannedes en tordensten. Den kunne beskytte mod lynnedslag i en bolig.
