Uland

I dagens verden er Uland stadig et emne af stor relevans og debat. I mange år har Uland været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion af eksperter og forskere fra forskellige områder. Dens betydning har overskredet grænser, generationer og discipliner og er blevet et emne af universel interesse. Gennem historien har Uland vakt menneskehedens nysgerrighed og interesse, og dens indvirkning har været anledning til diskussion og refleksion i forskellige sammenhænge. I denne artikel vil vi undersøge betydningen og virkningen af ​​Uland i nutidens samfund, såvel som dens relevans i fortiden og dens potentielle indflydelse i fremtiden.
Lande med grønt opfylder pr. 2014 IMF's kriterier som værende ulande. Lysegrønne lande (Cuba, Sydsudan, Nordkorea og Vestsahara) er ikke vurderet. Røde lande (Letland, Litauen og Kroatien) har ændret status fra ulande til i-lande.

Uland (sammentrækning af betegnelsen underudviklet land, sidenhen omtolket til udviklingsland) er en betegnelse for et land, der endnu ikke har gennemløbet industrialisering, som ofte har problemer med hungersnød, sygdom, fattigdom og befolkningsoverskud, og er teknisk, økonomisk og industrielt tilbagestående, ofte med en dårlig infrastruktur, en ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau (især om landene i Afrika, Asien og Latinamerika). Betegnelsen den tredje verden er ofte et synonym for uland.

Det er svært i dag at karakterisere hvilke lande der er ulande og hvilke der ikke er. Størstedelen af landene syd for Sahara betegnes i dag som ulande og det samme gælder for fx Bangladesh. Til trods for dette har mange udviklingslande stor fremgang – bl.a. Kina, som har en af de hurtigst voksende økonomier og befolkningstilvækster, ligesom Polen af IMF anses som et uland.

Der findes en lang række mål for et lands velstand, fx BNP pr. indbygger, men det kan dække over store indkomstforskelle.

Et andet mål er FN's HDI (Human Development Index) som bygger på middellevetid, BNP, uddannelsesniveau mv.

Se også

Referencer

  1. ^ a b Oprindelse af opslagsordet uland i Den Danske Ordbog: "Oprindelse: "Først sammentrækning af underudviklet land, senere afkortning af udviklingsland."
  2. ^ a b c "Oprindelse af opslagsordet uland i [[Nye Ord 1955-98]], [[Dansk Sprognævn]]: "Oprindelse: "Underudviklet land; senere omtolket til: udviklingsland."". Arkiveret fra originalen 15. februar 2016. Hentet 8. februar 2016.
  3. ^ Betydning af opslagsordet uland i Den Danske Betydningsordbog: "Betegnelse for et land, som endnu ikke har gennemløbet industrialisering, og som ofte har problemer med hungersnød, sygdom, fattigdom og befolkningsoverskud."
  4. ^ Betydning af opslagsordet uland i Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog: "Land som er tilbagestående med hensyn til teknisk udvikling."
  5. ^ Betydning af opslagsordet uland i Den Danske Ordbog: "Teknisk, økonomisk og industrielt tilbagestående land, ofte med en dårlig infrastruktur, en ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau – især om lande i Afrika, Asien og Latinamerika."
  6. ^ Synonymer for ordet uland i Den Danske Synonymordbog: "Den tredje verden, uland, udviklingsland."