I dagens verden er Uland stadig et emne af stor relevans og debat. I mange år har Uland været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion af eksperter og forskere fra forskellige områder. Dens betydning har overskredet grænser, generationer og discipliner og er blevet et emne af universel interesse. Gennem historien har Uland vakt menneskehedens nysgerrighed og interesse, og dens indvirkning har været anledning til diskussion og refleksion i forskellige sammenhænge. I denne artikel vil vi undersøge betydningen og virkningen af Uland i nutidens samfund, såvel som dens relevans i fortiden og dens potentielle indflydelse i fremtiden.
Det er svært i dag at karakterisere hvilke lande der er ulande og hvilke der ikke er. Størstedelen af landene syd for Sahara betegnes i dag som ulande og det samme gælder for fx Bangladesh. Til trods for dette har mange udviklingslande stor fremgang – bl.a. Kina, som har en af de hurtigst voksende økonomier og befolkningstilvækster, ligesom Polen af IMF anses som et uland.
Der findes en lang række mål for et lands velstand, fx BNP pr. indbygger, men det kan dække over store indkomstforskelle.
Et andet mål er FN's HDI (Human Development Index) som bygger på middellevetid, BNP, uddannelsesniveau mv.
^Betydning af opslagsordet uland i Den Danske Ordbog: "Teknisk, økonomisk og industrielt tilbagestående land, ofte med en dårlig infrastruktur, en ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau – især om lande i Afrika, Asien og Latinamerika."